Danmark kan blive model for cirkus­dyrs velfærd

Lige nu er der en historisk enestående mulighed for at vise, at Danmark tager dyrevelfærd alvorligt. Ved at skabe en god model for pensionering af vilde dyr fra cirkus kan Danmark skaffe sig international anerkendelse. Det er nu, det sker, og det kommer aldrig igen.

Der er et absolut politisk flertal for et forbud mod vilde dyrs optræden i omrejsende cirkus. Det retter sig mod tre dyrearter: elefanter, søløver og zebraer. De to sidstnævnte er der fundet en løsning for, men ikke for elefanterne. Dem er der i alt fire af i to cirkus.

Staten har til opgave at indfri dette politiske ønske. Den har lagt en plan om at købe elefanterne fra cirkus og derefter forære dem til en zoo eller en dyrepark i Danmark, som vil blive udvalgt efter en slags udbud. Det skulle sikre elefanterne et bedre liv, som kan vare op til 30-40 år endnu.

Men planen er stødt på forhindringer, og er ikke blevet realiseret. Det går ud over elefanterne, som står i deres stalde og keder sig. De er intelligente og sociale væsener, der er vant til mennesker og musik, men denne sommer laver de ingenting. Det forlyder, at en af dem er blevet så frustreret, at hun er begyndt at slå ud efter folk med snablen. Andre er begyndt at ødelægge deres staldbygning. Vi skal passe på, at dyrene ikke ender med at få traumer af dette velfærdsprojekt.

Det er en uholdbar og uværdig situation for elefanterne, og det tjener ikke Danmark til ære, at vi ikke kan håndtere denne enkeltsituation på en for alle parter tilfredsstillende måde.

Forbud mod vilde dyr i cirkus er en trend, der løber gennem mange lande i disse år. Det vil give os et godt ry ude i verden, hvis vi kan skabe en sund model for, hvordan man bedst gennemfører det. Omvendt må det virke afskrækkende for andre, hvis et velreguleret land som Danmark, hvor vi går op i dyrevelfærd, ikke skulle kunne gennemføre sådan et projekt, uden at skade dyrene og forbitre de mennesker, der er omkring dem.

Desværre er det netop i den uheldige retning, projektet har udviklet sig. Den model, staten har fremlagt, har vist sig uacceptabel for cirkus. Projektet står derfor stille, og det bliver det sikkert ved med, indtil der åbnes for en forhandling af vilkårene. Det angår købsprisen, det angår overdragelses­betingelser, og det angår indflydelse på den endelige aftagers kvalitet. Cirkusfolk har ikke alene penge bundet i deres dyr – de har også følelser for dem, som der bør tages hensyn til.

Processen kan fremmes fra magthavernes side ved hjælp af åbenhed og imødekommenhed. Ingen kunne vel fra begyndelsen overskue alle udfordringer, som projektet ville støde på. Men nu er de kortlagt, og der kan tages højde for dem. Det bør gøres på en måde, så alle til slut kan se hinanden i øjnene og vide, at de hver især har gjort det godt. Ingen skal sidde tilbage og græde – hverken mennesker eller dyr.

Bliver det gjort rigtigt, kan Danmark danne forbillede for andre lande, der i nær fremtid kommer til at stå i samme situation.

Af Michael Møllgaard
Artiklen har været bragt som opinions-indlæg i Berlingske Tidende den 4.8.19. Teksten gengives her efter aftale.